Asmus Nørreslet dansk bjergguide
Home > Offpiste i Chamonix med privat UIAGM guide
Verdens bedste offpiste område - Chamonix og Mont Blanc massivet

Privat offpiste guidning - Alle niveau'er
Offpiste i Chamonix er blandt det bedste i verdenen. Ingen tvivl om det! Her har vi et helt enormt område at køre i og på trods af at Chamonix er en populær destination for offpiste fanatikere er det altid muligt med god lokal kendskab at finde rigtigt fin sne i det store og meget varierede terræn.

Vi anvender det normale ski-system til at komme rundt i terrænnet. Som oftest vælger man et "bjerg" og står her og vil i løbet af dagen eventuelt skifte til et af de andre områder. Vi kender området som vores egen bukselomme og kan altid finde spændende terræn der passer til gruppens niveau og hvor den bedste sne for øjeblikket findes.

Hvilket område vi vælger dikteres som oftest af forholdende og gruppens niveau og fysik. Områderne vi har at vælge imellem er Aig. du Midi, Grands Montets, Le Tour (Domaine de Balme, Vallorcine), Brevent, Flegere, Courmayeur, Pt. Helbronner.

Vi arrangerer privat off-piste guidning på alle niveau'er og kan justere dagen til at passe gruppens niveau fra begynder og lette off-piste ture til hår-rejsende stejle couloirs og hang for eksperterne.

Er man nybegynder i offpiste skiløb er privat guidning en god måde at starte sin off-piste karriere og undervisning kan her anpasses deltagerens niveau. Har man allerede kenskab til offpiste skiløb kan det anbefales at deltage på vores Chamonix offpiste tur. Her sætter vi fokus på det bedste skiløb omkring Chamonix og der er ikke tvilv om at man efter 5 dages intensivt offpiste bliver en bedre skiløber.

For eksperterne er der virkeligt noget at hente ved at have deres private guide. I små grupper maksimerer vi skiløbet og vil ikke kun gå efter den bedste sne i området, men også kunne køre de klassiske og berømte nedfarter såsom ture fra Aig. du Midi, Pas de Chevre, couloirs mod Trient, Couloir ENSA osv.

Vi udlånner lavine bippere og har også enkelte skovle og sonder til udlån. Vi ønsker at alle i gruppen er udrustede med bipper, skovl og sonde, og alle skal have en rygsæk med plads til udstyret.

Det er en god ide at anvende deciderede offpiste ski. Det drejer sig om ski der er bredede og mindre udskårne end almindelige piste- og carving-ski.

Når vi står offpiste omkring Chamonix har guiden sit eget skipas og deltagerne får som oftest brug for Unlimited ski-pas udgaven.

Vælger vi at tage udenfor Chamonix kan vi få brug for at købe liftkort andetsteds. Det kan være hvis sneen er bedre der. Deltagerne deler da udgiften for guidens liftkort og dækker ekstra transport udgifter.

  • Hvornår
  • Privat offpiste guidning kan foregå hele vinteren fra midt-December til slut-April.
  • Pris
  • Offpiste guidning
    Udgiften deles imellem deltagerne

    Antal deltagere Pris (euro/dag)
    1 490
    2 500
    3 550
    4 600
    5-6 650
  • Inkluderet:
    Guidning/instruktion
    Fælles gruppe udstyr
    Udlån af lavine-bippere

    Ekskluderet:
    Skipas
    Leje af ski udstyr
    Forsikringer
  • Tilmelding
  • Download, udfyld og email vores tilmeldingsformular. Når formularen er blevet godkendt sender vi en regning med oplysninger for indbetaling af depositum og restbeløb. Såsnart depositum er betalt er din tur sikret.

    Gå til tilmeldingsformularen >>

    Pdf icon
  • Guide ratio
  • 1 guide til 6 deltagere på lette offpiste ture.
  • 1-4 for almindelig klassisk offpiste
  • 1-2 for avancerede ture
  • 1-1 for ekstrem skiløb