Asmus Nørreslet dansk bjergguide
Home > Matterhorn bestigning - gruppetur
Matterhorn 4474 - Bestig Alpernes flotteste top

8 dages gruppetur- niveau 3C
En bestigning af Matterhorn er en drøm for de fleste alpinister. Den berømte top er et ikon for bjergbestigning i Alperne og set fra Zermatt uden tvilv et meget imponerende bjerg. Der er ingen "lette" veje op til toppen, men graten via Hörnli hytten bliver hvert år besteget af mange alpinister.

Matterhorn, der også kaldes Cervin, blev besteget første gang i 1865 under en meget dramatiskt tur, hvor 4 af holdet faldt til deres død på vejen ned. Matterhorn er et stort og stejlt bjerg, der på trods af hundredevis af bestigninger hvert, år kræver stor respekt og korrekt tilgang. I modsætning til andre og teknisk lettere 4000m toppe, hvor turene stiller størst krav til ens fysik, er Matterhorn ydermere et bjerg, hvor der skal klatres for at komme op. Tidligere klatre og alpin erfaring er nødvendig. Matterhorn er derfor et bjerg der appellerer til dem der allerede erfaring fra tidligere klatre og alpine ture.

Vi har sat en 6 dages tur sammen, hvor vi de første 4 dage er 1 guide til maks 2 deltagere. Det giver rigtigt fin træning og akklimatisering i Chamonix inden vi drager mod Zermatt og forsøger os på Matterhorn. På Matterhorn er vi 1 guide til 1 deltager, hvilket er i linie med retnings- og rekommenderingen på bjerget, og sikrer den højeste sikkerhed og giver de bedste chancer for at nå til tops.

Deltagelse på Matterhorn bestigning

Deltagere på vores 6-dages tur til Matterhorn skal have tidligere alpin erfaring fra ture i bjergene af grad PD/AD, og have klatre/scamblet klippe op til 3/4 grad. Deltagere skal kunne klatre op og ned på grad 2 effektivt og sikkert.

Denne erfaring kan stamme fra andre guidede ture i bjergene eller være bjergture man har lavet med andre erfarne alpinister, der har lært de basale teknikker fra sig.

For dem der allerede har lavet basal bjergbestigning, men gerne vil øge deres niveau før deltagelse på en Matterhorn tur anbefaler vi at lave flere alpine klatreture med en privat guide. Se muligheden for dette her. Alpin klatring i Chamonix >>

Typisk program

Guiden møder gruppen aftenen inden programmets start på Bellevue. Her gennemgås ugens program og guiden har mulighed for at gennemgå deltagernes udstyr.

Næste morgen har vi tid til at købe snacks, leje udstyr eller andet, inden vi starter på de første 4 dages træning.

Ruter der passer på træning til Matterhorn er f.eks:

Dent du Geant
Syd-Øst grat på Tour Ronde
Travers af Entreves
Aig. du Moine
Arete Raboin
Arete Fleche Rousse
Chapelle de la Gliere graten

Vi vil dog ikke specifiere i programmet lige præcis hvilke ture vi laver, da det vil afhænge af vejr/vind og forholdende på bjerget.

Guiderne vil altid lave ture der ligger vægt på klippe-klatring og det terræn der matcher det man finder på Matterhorn. Vi vil også lave overnatning i højereliggende bjerghytter, hvilket forbereder os akklimatiserings-mæssigt.

Vi har 5 og 6 dag afsat til bestigningen af Matterhorn. Vi vil her være godt klar til den store udfordring.

1. dag - Lørdag. Møde med guiden ved 18 tiden.
2. dag - Søndag. Bjergtur. Teknisk træning og akklimatisering
3. dag - Mandag. Bjergtur. Teknisk træning og akklimatisering
4. dag - Tirsdag. Bjergtur. Teknisk træning og akklimatisering
5. dag - Onsdag. Bjergtur. Teknisk træning og akklimatisering
6. dag - Torsdag. Kørsel til Zermatt
7. dag - Fredag. Bestigning af Matterhorn
8. dag. Lørdag. Check-out og hjemrejse.

Bestigningen af Matterhorn kræver godt vejr og gode forhold på bjerget for at kunne foretages i god sikkerhed. Er det ikke muligt at bestige Matterhorn vil vi rette blikket mod andre flotte bestigninger af en karakter, der passer vejret og de aktuelle forhold.

Guidning og instruktion

Alle bjerg guider, der arbejder på vores ture er internationalt kvalificerede bjergguider med UIAGM/IFMGA diplomet. Dette diplom giver kunden sikkerhed for at guiden har en solid uddannelse bag sig og er et kvalitets-stempel for at din guide er korrekt uddannet og har erfaring med at guide i bjergene.

Transport i Chamonix dalen

Har kunderne egen transport vil vi aftale et mødepunkt for dagen ved en given lift eller mødepunkt. Har kunderne ikke egen transport vil guiden hente og bringe til et dagligt mødepunkt.

Indkvartering i dalen

I dalen bor vi på den hyggelige Bellevue Alpine Lodge beliggende i den smukke dal Vallorcine godt 14km fra Chamonix centrum. Her både sover og spiser man godt og nyder atmosfæren i det over 100 år gamle bjerghotel. I tilfælde af at der ikke er plads på Bellevue Alpine Lodge vil vi indlogere deltagere på familie pensionen Hotel du Buet, bare 200m fra Bellevue.

Det er fra Bellevue at vi hver morgen mødes og samlet kører til dagens udgangspunkt.

Hytter

Vi vil som regel lave 3 hytte overnatninger i løbet af 6 dages programmet.

Vi overnatter i traditionelle bjerghytter, hvor man sover på sovesale. Det er nødvendigt at medbringe en lagenpose, men der er altid madras, tæppe og hovedpude. Vi medbringer ikke sovepose.

Vi overnatter på halvpension, der inkluderer morgen og aftensmad.

Ekstra udgifter til drikkevarer og middagsmåltider skal regnes for ekstra.

Lifter

Vi benytter lifterne til at komme let og hurtigt op i terrænnet. Vi får brug for at tage lifter op både i Chamonix og Zermatt og regn med omkring 100 euro i liftudgifter.

Guide ratio

Den generelt rekommanderede guide-ratio er 1 guide til maksimum 1 deltager på Matterhorn. Det sikrer den højeste succes-rate og sikkerhed ved bestigningen.

På trænings dagene er vi maks 1 guide til 2 deltagere.

  • Datoer
  • Juli - August
  • Matterhorn bestiges i sommer månederne når bjerget er "tørt" efter vinterens sne. Forholdende er oftest bedst fra midt Juli til sidst i August.
  • For andre datoer kontakt for mere info.
  • Pris
  • Kontakt for mere information
  • Tilmelding
  • Download, udfyld og email vores tilmeldingsformular. Når formularen er blevet godkendt sender vi en regning med oplysninger for indbetaling af depositum og restbeløb. Så snart depositum er betalt er din tur sikret.

    Gå til tilmeldingsformularen >>

    Pdf icon
  • Guide ratio
  • 1 guide - 2 deltagere på træningsdage
    1 guide - 1 deltagere på Matterhorn