Information

Logering På nogle kurser er ophold på Bellevue Alpine Lodge inkluderet. Her er gruppen samlet og vi har et fælles udgangspunktet for vores aktiviteter.

Bellevue Alpine LodgeVed at klikke på dette billede kan du/I undersøge priser for ophold på Bellevue Alpine Lodge. Bellevue er en meget hyggelig pension hvor der er mulighed for både overnatning i værelser og på sovesal. På Bellevue er bliver der serveret sund og god kost og hvis man ønsker det - en solid frokostpakke med på bjerget.

Guider / sikkerhed UIAGM logoAlle vores kurser og guidede ture forgår altid med en UIAGM/IFMGA Bjergguide eller Aspirant Guide*. Alle guider har den højeste internationalt anerkendte uddannelse indenfor instruktion og guidning på klippe- og isklatring, bjergbestigning, offpiste skiløb og skitouring.
Denne uddannelse kan erhverves i alle lande der har en internationalt anerkendt bjergskole. Sådanne findes i bla. Cananda, England, Frankrig, Norge, Sverige, Schweiz, Tyskland og Østrig. Uddannelsen er lang og hård. Guider der gennemfører uddannelser på disse skoler har et højt teknisk niveau, fysisk og psykisk overskud i bjergene og er vandt til at tage hurtige og korrekte beslutninger i pressede situationer.
*(enten superviseret af færdig guide eller arbejdende indenfor Aspirantens arbejdsområder)
Deltagerkrav Offpiste skiløb, klatring, bjergbestigning...er alle aktiviteter der kræver en god fysik og et sundt og raskt helbred. Nogle kurser er lettere end andre, men alle har det til fælles at de er for aktive mennesker der har en passion for bjergene. Hvadenten det er at hænge i fingerspidserne eller nyde let offpiste skiløb og travers på gletschere er det vigtigt at være grundigt forberedt og i god form for at få det største udbytte af kurserne.
Alder: Forældres skriftlige accept udbedes for deltagere under 18 år
Under hvert kursusbeskrivelse er der et fysik og teknik niveau, der skulle gøre det lettere for folk at finde deres niveau. Der er både introduktions kurser for begyndere og avancerede kurser for dygtige og erfarne.
Er man i tvivl om sit niveau er det altid muligt at ringe for en personlig samtale med Asmus Nørreslet.
Fysik Det kan være svært at vide i hvor god form man er. I bjergene og på skiløb er der mange faktorer der afgører hvor meget og effektivt man kan yde. F.eks vil en meget dygtig skiløber bruge mindre energi på sit skiløb end en mindre sikker skiløber, og vil derfor klare sig betydeligt bedre end sin makker der er i umiddelbart samme jernform. I bjergene er det vigtigt at have en margin på sin kondi.
Teknik Beskriver i ord det niveau som behøves for at deltage på kurset. Er man i tvilv om niveauet passer, prøv da at se om et mindre eller mere avanceret kursus passer bedre.
Udstyr Det kan være en betydelig ekstra udgift at erhverve sig alt udstyret til en tur i bjergene. Hvor meget skal man købe og hvad kan man leje.
Ved bookning af kursus udsendes en specifik udstyrsliste.

Beklædning kan ikke lejes i Chamonix. Derfor bør man anskaffe sig det fornødne tøj inden kursusstart. Det er vigtigt at tøjet lever op til de krav der er stillet i udstyrslisten. Her finder man også eksempler hvilken kvalitet der er påkrævet.
Teknisk udstyr kan som regel lejes i Chamonix. Vi arbejder sammen med sportsbutikker i Argentiere, som har en stort udvalg at udstyr til leje. Heriblandt kan nævnes: klatresele, hjelm, isøkse, steigeisen, bjergstøvler, skistøvler, ski (fat ski), randonnee ski/støvler/skind/knive, skistave.........

Hvor bør man handle udstyr:

I Dk: Hved tilmelding af kursus udsender vi et rabatcertifikat der kan anvendes i Friluftslands butikker i København og Århus. Det giver 10 % rabat. 10 % rabat er dog en forholdsvis gængs rabat at få i disse butikker og handler du/I i andre butikker er det som regel nok bare at spørge.

I Chamonix: Priserne i Chamonix er en smule lavere end i DK, og det kan som regel godt betale sig at handle hernede. Ofte er der også en del gode tilbud på sidste års model. Reklamation kan dog blive et problem hvis udstyret går i stykker i DK. Prøv at se priserne på "http://www.cham3s.com". Det er hjemmeside for den største butik i dalen (Snell sport), der ofte har mere udstyr end i DK.

Vi arbejder sammen med Helly Hansen og Friluftsland kæden, og kan stå inde for kvaliteten og et fornuftigt udvalg af udstyr til bjergbestigning, skiløb og andre aktiviteter i bjerge.